Ukrainske flygtninge møder barrierer i det danske sundhedsvæsen

Flere ukrainske flygtninge i Danmark har haft udfordringer med at finde rundt i det danske sundhedsvæsen, viser to nye studier fra Københavns Universitet. Trods fri adgang til sundhedsydelser oplever mange frustrationer, sproglige barrierer og en følelse af ikke at blive forstået i mødet med egen læge.

Ifølge forskerne har flere også søgt alternativ behandling uden om det danske system – blandt andet ved at få medicin fra Ukraine eller kontakte ukrainske læger.

Professor Marie Nørredam kalder resultaterne overraskende:

"Det er overraskende, fordi der netop blev gjort en ekstra indsats for ukrainske flygtninge. Alligevel ser vi, at mange har haft svært ved at finde rundt i systemet og få den hjælp, de har behov for."

Studierne viser, at kun 17 procent føler sig velinformeret om sundhedsvæsenet, mens 36 procent har haft behov for behandling uden at få den.

Interviewdata peger på, at korte konsultationer og en fokuseret tilgang hos læger kan opleves som afvisning.

"Flere beskriver mødet med egen læge som frustrerende. Blandt andet korte konsultationer, fokus på én problemstilling ad gangen og modvillighed mod at udskrive bestemte former for medicin," siger lektor Maria Marti Castaner.

Forskerne peger på et kultursammenstød mellem danske og ukrainske forventninger til sundhedssystemet samt betydelige sproglige udfordringer. Flere anvender tolk, Google Translate eller familie som hjælp.

Ifølge forskerne kan de alternative behandlingsveje skabe risiko for manglende sammenhæng i behandlingen og forværret sygdomsforløb.

Faktaboks

• To studier fra Københavns Universitet undersøger ukrainske flygtninges møde med det danske sundhedsvæsen.
• Studierne bygger på 540 spørgeskemabesvarelser og 15 kvalitative interviews.
• Data er indsamlet i perioden maj–oktober 2023.
• 17 procent føler sig velinformeret om sundhedsvæsenet.
• 36 procent har haft behov for behandling uden at få den.
• 25 procent brugte professionel tolk ved seneste lægebesøg.
• 27 procent brugte Google Translate, og 24 procent fik hjælp fra familie/venner.
• 37 procent har været i kontakt med en ukrainsk læge, og 72 procent har modtaget medicin fra Ukraine.
• Studiet er ikke fuldt repræsentativt for alle ukrainske flygtninge i Danmark.